Madberedskab – mad, når hverdagen ikke fungerer som normalt

Mad er en vigtig del af dit beredskab. Ved en længere strømafbrydelse, forstyrrelser i transporten eller andre samfundskriser kan både butikker, betalingssystemer og leverancer blive påvirket.

Derfor anbefaler de danske myndigheder, at husstande har tilstrækkeligt med mad hjemme til at kunne klare sig i tre døgn uden hjælp udefra.

Det betyder ikke, at du behøver et særligt lager fyldt med nødmad. Et godt madberedskab kan i høj grad bestå af madvarer, du allerede spiser, suppleret med fødevarer, der er nemme at opbevare og bruge, når forholdene ændrer sig.

Et godt madberedskab skal kunne løse tre ting:

✦ Tilstrækkeligt med mad og energi
✦ Mad, der fungerer med begrænset adgang til strøm og vand
✦ Tilstrækkelig holdbarhed til det beredskab, du ønsker at opbygge

Det giver den samme visuelle genkendelighed som vandberedskabet og hovedsiden, uden at siderne bliver identiske.

Den nemmeste måde at opbygge et madberedskab på er at købe lidt mere af det, der allerede indgår i husstandens hverdag.

Pasta, ris, gryn, linser, bønner, knækbrød, konserves, olie, supper, saucer og andre fødevarer, der kan opbevares ved stuetemperatur, kan danne grundlaget for et madlager. De danske myndigheder anbefaler især mad, der mætter og giver energi, som husstanden kan lide, og som kræver begrænset vand og tilberedning.

Brug maden løbende, og fyld op igen, når du handler. På den måde bliver beredskabslageret en del af dit almindelige spisekammer i stedet for noget, der bliver købt og derefter glemt.

Under en krise kan hverdagen kræve mere af dig end normalt. Det kan være koldt, du kan være nødt til at gå længere strækninger eller udføre opgaver, som normalt håndteres af velfungerende samfundsfunktioner.

Derfor er det ikke nok blot at tælle antallet af portioner.

Maden skal give tilstrækkeligt med energi, protein, fedt og kulhydrater. Et lager kan se stort ud, men alligevel indeholde for lidt energi til at forsyne husstanden i en længere periode.

Variation spiller også en rolle. Madberedskab skal fungere i praksis – og maden skal helst være noget, du faktisk har lyst til at spise.

Hvis du vil supplere dit almindelige madlager, findes der fødevarer, som er særligt udviklet til langtidsopbevaring.

Frysetørret mad er en mulighed, fordi den kombinerer lav vægt og lille opbevaringsvolumen med lang holdbarhed. Nogle produkter er udviklet til opbevaring i op til 25 år. Der findes både komplette måltider, enkelte råvarer, storpakker og færdige madrationer med forskellige holdbarhedsperioder.

Fordelen ved meget lang holdbarhed er først og fremmest, at maden ikke behøver at blive roteret lige så ofte. Det gør den velegnet som en langsigtet basis eller reserve – både i hjemmets beredskab og i organisationer, hvor større mængder mad skal være tilgængelige over længere tid.

Men den behøver ikke at erstatte dit almindelige spisekammer.

Holdbarhed er kun én del af madberedskabet. Vægt, volumen, energiindhold, vandbehov og muligheder for tilberedning påvirker også, hvilken type mad der er egnet.

Det er ikke nok at have mad hjemme. Du skal også overveje, hvordan den skal tilberedes.

Hvis komfur og ovn ikke fungerer, kan et friluftskøkken eller andet alternativt madlavningsudstyr være værdifuldt. Vælg gerne mad, der kan tilberedes hurtigt, da både brændstof og vand kan være begrænset.

Noget mad kan desuden spises direkte fra emballagen. Det er praktisk at have nogle sådanne alternativer i den første tid under en afbrydelse.

Hvis du bruger et alternativt køkken eller andet udstyr med forbrænding, er det vigtigt at følge producentens sikkerhedsanvisninger. Udstyr, der ikke er beregnet til indendørs brug, må ikke anvendes indendørs.

Mad- og vandberedskab hænger sammen.

Tørvarer som ris og pasta kræver både vand og energi til tilberedning. Frysetørret mad kræver vand for at blive rehydreret. Hvis adgangen til vand er begrænset, kan mad, der normalt er nem at tilberede, derfor pludselig blive mindre praktisk.

Planlæg derfor maden sammen med dit vandberedskab, og medregn også det vand, der skal bruges til madlavningen.

Der findes ikke én færdig madliste, der passer til alle.

Tag udgangspunkt i, hvor mange mennesker beredskabet skal forsyne, og tag højde for børn, allergier, særlige kostbehov, medicinske behov og personlige præferencer. I hjemmet skal kæledyr også regnes med.

For arbejdspladser, kommuner og andre organisationer bliver de samme spørgsmål hurtigt en del af planlægningen: antal personer, portionsstørrelse, energibehov, særlige kostbehov, holdbarhed, lagerplads og muligheder for tilberedning.

Hvis svaret er nej, behøver alt ikke at blive løst på én gang. Begynd med de største mangler, og byg derefter videre.

Et robust madberedskab kan opbygges af tre dele, der supplerer hinanden.

Behovet varierer afhængigt af, hvor længe maden skal opbevares, hvor mange mennesker den skal forsyne, og hvilke muligheder der er for vand og tilberedning.

Derfor har vi sammensat vores sortiment, så det dækker flere typer madberedskab – fra enkelte måltider og løsninger til hverdagen til langtidsmad og større forsyningsløsninger.